I juli 1995 indtog bosnisk-serbiske styrker FN’s erklærede “sikre område” Srebrenica i det østlige Bosnien. I dagene efter blev bosniakiske mænd og drenge adskilt fra kvinder og børn og dræbt systematisk. Mange ofre blev begravet i massegrave og senere flyttet til sekundære gravpladser for at skjule beviser.
Srebrenica blev et afgørende accountability‑case i Europa efter Den Kolde Krig. ICTY’s Krstić-dom behandlede massedrabene som folkedrab og bidrog til at fastlægge juridiske og faktiske grundlag, som senere sager byggede videre på.
Denne post fokuserer på forbrydelsesmønstret (indtagelse af en beskyttet enklave, adskillelse af civile, massehenrettelser og tilsløring via genbegravelse) og på rollen for internationale retsmekanismer i dokumentationen.