Den 7. juli 2005 ramte fire koordinerede selvmordsangreb Londons kollektive transport: tre undergrundstog og en dobbeltdækkerbus. Bombningerne dræbte 52 mennesker og sårede hundreder.
Angrebene blev et afgørende referencepunkt for britisk antiterrorpolitik, efterretningskoordinering og beredskab. De påvirkede også den bredere europæiske debat om hjemlig radikalisering, overvågning og informationsdeling.
Denne post registrerer hændelsen som et bevidst massedødeligt angreb på civile og kritisk byinfrastruktur.