Den 29. marts 2004 optog NATO syv nye medlemmer: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.
Hvad skete der
- Udvidelsen udstrakte NATO’s sikkerhedsgarantier dybt ind i Østeuropa.
- Den konsoliderede mange tidligere Warszawapagt- og postsovjetiske staters strategiske omorientering mod euro‑atlantiske institutioner.
- Den ændrede den strategiske geografi: Østersøen og Sortehavet blev centrale afskrækkelsesområder.
Hvorfor det betyder noget
- For nye medlemmer var det en afslutning på en stor del af overgangen efter 1989; for Moskva blev det et tilbagevendende referencepunkt i fortællinger om Europas sikkerhedsforværring.
- Det dukker op som kontekst i senere milepæle (Georgien 2008; Ukraine 2014–2022).
Hovedpointe
2004 var ikke blot administrativt: det ændrede varigt, hvor kollektive sikkerhedsgarantier gjaldt i Europa.